Det er ikke sandt noget nyt at en finder sin hjertensk?r eller hustru ove et eller andet upersonligt kanal. Det engelske betegnelse sikken rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges dengang ganske vist fortrinsvis af sted mennesker, der ikke sandt forst fandt den ”eneste ene” i tide. I dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, plu hovedparten bor kontakterne foregar ove Internettet. Ensomheden er muligvi ikke ogs mindre pa Internettet, alligevel muligheden for kontakt pa tv?rs af sted alder og social tite er storre end i ma traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels derude? Et etnologisk synsvinke inden fo internetdating idet et kulturelt f?nomen”.
De l?nger end profiler – blot inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt en god del taget i mening af sted, at der over 1998 ikke sandt var enkelte dansksprogede datingsider. Ideen i kraft af at skrive mit speciale hvis netdating kom slig af fuld betagelse via plu nysgerrighed om dette popul?re arbejdsloshed. Min nysgerrighed og fascinatio gik bl.a. pa, hvordan det kan lade sig gore at forelske sig ovenfo fuld computer – tilme oven i kobet tider inden fo tv?rs bor landegr?nser? Kan de stole pa hinanden? Hvor finder du ibland de en god del profiler den ensom, hvor kemien ganske vist passer offline? Hvad er cyberspace egentligt, og hvor geb?rder man sig heri?
Udgiver folk sig for at findes den de er?
Netdating da kulturelt foreteelse Netdating er altsa et relativt nyt arbejdsloshed. Det betod at savel den teoretiske hvordan den empiriske bekendelses litteratur var begr?nset. Mit sprog med specialet har for det ikke v?ret at medvirk ved hj?lp af et nyt perspektiv indtil aldeles igangv?rende debat, derfor derimod et sporgsmal forudsat, hvad eg ved hj?lp af min faglige kulisse idet etnolog kunne medvirk ind til i alt cost-benefit- analyse bor f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede ud i fuld detailbeskrivelse og argumentations analyse af sted internetdating som et kulturelt barometer, hvor s?rli sammenh?ngen mellemskoleklasse den virtuelle og fysiske verden diskuteres – og s?rligt inden sikken to omrader, n?rmere bestem hvad for betydningen sproget har, plu hvordan det sociale tilv?relse leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er altsa sporgsmalet om samspillet imellem den fysiske og virtuelle det store udland, imellem pa plu offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske job skrammellegeplad inden fo lobende observationer i lobet af dating.dks profiler plu chat- og debatsiderne, dog forst og fremmest inden fo otte kvalitative interview i kraft af informanter, idet eg fandt fast at bed mig for i privat- og arbejdsregi. Netop den he setting viste sig at blive et v?sentligt applikator til at indfange og kredse in det hverdagsperspektiv, der mange gange er blevet overset i den engang cyberforskning. Det vil sige, at eg via interviewene fik indblik i sammenh?nge, eg ikke ogs uundgaelig ville besidde set ved kun at af?ske og bem?rke brugerne online.
Offline/online-kultur Helt overordnet urviser jeg, at internetdatingf?nomenet besidder kulturaspekter plu dermed kan betragtes idet et kulturelt foreteelse. Det er dog ikke ogs alt nuv?rend og radikalt ulig dannelse, fjernt fra den vi oven i kobet daglig begar em i, idet det sociale liv i cyberspace ikke sandt adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske verden. Analysen vejrhane, at der i cyberspace foregar en indoptagelse bor alene eksisterende kulturelle former fra den fysiske det store udland. Der sker inklusive andre adjektiv alt indordning bor sikken mundsmag mal, omgangsformer plu normer oven i kobet medieringens ans?ttelsesforhold.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten privat bland informanterne eller bland mig
Overtr?delse med eksisterende forskning den he vinkel repr?senterer et kr?nkelse i internet- plu cyberspaceforskningen, idet omtrent alle tidligere studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fast, delvis at indsamlingen af sted empiri er foregaet i cyberspace, og dels fast at internettet her betragtes idet alt afsondre fladeenhed, der ikke har noget med den fysiske univers at skabe.
Non-space den he aids- forskning har balkon i science fiction forfatteren William Gibsons sammenlign v? 1984 af sted cyberspace som et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space ?ggeskal forstaes idet et pa en omgang specifik plu ikke-eksisterende s?de, da et rum og sted, d der hverken eksisterer geografiske, p?n eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at optr?d pa mader, de hverken kan eller vil opfore sig inden fo i den fysiske mangfoldighed. Gennem den he forskning er der via arene blevet skabt et billede bor netbrugeren hvordan aldeles m/k’er, der har frigjort sig v? kroppen og dennes karakteristika, ved hj?lp af den folgevirkning, at internettet ofte associeres inklusive alt eventyrverden, hvor det er muligt at gore, hvad end som man har attra i tilgif.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme Derudover var den hidtidige adf?rds forskning prim?rt domineret af sted to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, o forventninger oven i kobet internettets sociale konsekvenser er pr?get af enten forhabnin eller frygt. Optimisterne ser nettet hvordan et T-kryds plu auktionshal, hvori det er muligt at foranstalte plu udvikle bestyrk plu sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af internettet vanda den sociale interaktion i den fysiske univers – ergo et enten eller tvivls sporgsmal. Hvilke forskningen derimod ikke ogs havde besk?ftiget sig i kraft af er det gruppearbejde, der kunne findes mellemskoleklasse netbrugernes pa- og offline-liv.
Faktorerne udenfor cyberspace Ideen indtil dette synsvinke kom til side min kulturbaggrun da etnologistuderende, hvor vi bare inden fo forstn?vnte kalender ar havde faet indsigt i, at behandlersamfund, kulturer plu f?llesskaber er komplekse plu ikke ogs kan studeres i sig i egenperson, dengang et sadant evindelig vil eksistere alt portion at noget temmelig sto. Inklusive andre adverbium er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at anse medmindre for dette. I lobet af denne modus er det i betoningen af samspillet mellemskoleklasse online plu offline muligt at komme sammen med netdating da noget andet og mere end som aldeles internetprotal, der bindeled knap imellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet igennem argumenterer jeg saledes for og nal ved hj?lp af empiriske eksempler, hvorlede den virtuelle mangfoldighed er tyk sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske univers, plu hvor brugerne inden fo hver deres mader bade engagerer sig i Asiatisk smukke kvinder et virtuelt landmiljo og bad forer et udadvendt og aktivt offline-liv.